Ressourcepsykologi.dk vil løbende publicere indlæg, hvor psykologiske akademiske teorier og videnskablige undersøgelser omformuleres til et forståligt sprog og til brugbare værktøjer for ledere og for private personer i deres hverdag.

Kort sagt er hensigten med Ressourcepsykologi.dk at omsætte teori til praksis.

Indholdet forsøges at gøres så læsevenligt som muligt. Derfor vil der i indholdet være akademiske huller. Hjemmesiden lægger ikke op til akademisk diskussion, men derimod anvendelsen af psykologiske værktøjer i praksisfeltet.

Søren Winkler Schmidt ressourcepsykologi

Til lederen:

Som leder kan man indsætte sit team under høj belastning og skabe hurtige kortsigtede resultater. Men hvis lederen skal skabe langsigtede resultater, bør der være mere fokus på medarbejderen. God ledelse er at kunne skabe resultater, men i samme proces styrke sit team igennem udvikling og vedvarenhed, hvilket tilsikrer progression i teamets ydeevne over tid. Dette kræver, at lederen forstår menneskers psyke.

At forstå medarbejderens psykologiske behov og kunne udvikle potentialer samt fastholde kompetencer i teamet, er essentielt for et langsigtet, agilt og resistent team. Dette gøre sig gældende uanset ledelsesniveau.

Leder ledelse psykologi

Til den private person:

Statistikker viser, hvorledes danskere med symptomer på stress har udviklet sig drastisk de seneste par årtier. Ambitioner som at præstere på jobbet, bruge værdifuld tid med familien og pleje vigtige venskaber er ikke altid forligeligt med tiden til rådighed.

Hvis man forstår sig selv og sin psyke, vil man også være bedre til at håndtere og navigere i de små udfordringer i hverdagen og kunne dyrke de ting, som virkelig har værdi hos én. Ressourcepsykologi.dk vil også omsætte teori til at skabe forståelse for, hvorledes ens psyke fungerer og medgive værktøjer, som kan anvendes i dagligdagen.

Trivsel sunfhed psykologi privat

Her på siden kan du læse indlæg om teori og værktøjer, som kan benyttes i ledelse. Ligeledes kan du finde anbefalinger til bøger, her.

Om administrator:

Jeg hedder Søren Winkler Schmidt og er tidligere Kaptajn i Forsvaret. Jeg har været leder på flere niveauer igennem min karriere i Hæren. I mit erhverv, har jeg prøvet alt fra at stå skulder ved skulder med mine medarbejdere og skulle træffe hurtige beslutninger under pres – til at udvikle personelstrategier, visioner og procesoptimering for en afdeling fyldt med specialister. Jeg har en master i trivsels- og ressourcepsykologi (Master of Positive Psychology) fra Aarhus Universitet og arbejder i dag i en større medicinalvirksomhed.