Hvordan træner man resiliens? Hvis du endnu ikke ved, hvad resiliens er, så kan du besøge indlægget: Hvad er resiliens her på hjemmesiden. Læs mere om resilienstræning i dette indlæg.

Man kan træne sine kognitive evner, som man kan træne sin fysiske form. Når man træner med vægte eller løber, vil kroppen med tiden blive sundere og mere funktionel. Det samme kan man gøre med sin psykiske form. Dette viser flere videnskabelige studier.

Hvis man eksempelvis gerne vil være iværksætter og tvinger sig selv til at komme op med to nye ideer hver dag, så vil man opleve med tiden, at man ser iværksætteridéer overalt. En påført vedvarende mental udfordring vil medgive en udvikling over tid.

Derfor kan resiliens også trænes. Dette er videnskabeligt bevist igennem flere forskellige interventioner (tiltag/langvarige øvelser) igennem tiden. Jeg vil fremlægge nogle af dem senere i dette indlæg.

Resilienstræning, resiliens

Videnskabsfolk har igennem lang tid undersøgt, hvad der egentligt udgør éns resiliens. Man har fundet ud af, at éns resiliens ikke alene består af personens mentale form, men også har rod i kulturer og ressourcer, som er eksterne. Det betyder, at éns resiliens også består af, om man har sociale relationer, som kan hjælpe én igennem udfordringer, eller om man befinder sig i en kultur, organisation eller et miljø, som har støttende strukturer.

Derfor er det vigtigt, at man som leder ikke bruger resilienstræning som et ansvarsskifte til sine medarbejdere. Lederen er altså med til at danne grundlaget for sine medarbejderes resiliens. Organisationer er en del af medarbejderens psykiske modstandsdygtighed.

Faktorer og adaptive systemer er de elementer, som skaber resiliens. Det er altså de evner, ressourcer, strategier, form, støtte osv., som samlet definerer, hvor resilient man er som menneske. Man kan læse meget mere om faktorer og adaptive systemer på nettet. Jeg vil blot fremlægge nogle få af dem her.

Faktorer og adaptive systemer

En persons sociale relationer er vigtige for resiliens. De er en vigtig ressource til at komme igennem udfordringer. Dette gør sig både gældende ved traumer (f.eks. dødsfald i familien), men også overfor små udfordringer i hverdagen (f.eks. at man har fået en kedelig opgave på arbejdet). De sociale relationer virker kun, hvis personen er god til at gøre brug af ressourcen. Det betyder, at hvis ikke man er god til at benytte relationer som en ventil eller som støtte, så kan de være ligegyldige.

sociale relationer, resiliens, resilienstræning

Derfor er udvikling af de sociale relationer afhængig af, at man ved, hvilke der er betydningsfulde. Hvilke relationer kan man dele sine udfordringer med, og hvilke relationer har man tillid til vil være der for en, når man har brug for det. Dyrk disse, da dette vil være en stor del af både robusthed, agilitet og selv-rehabilitering. Det kan virke basalt, men i en verden med sociale medier og behov for social accept fra de forkerte kilder, bør man være meget bevidst om, hvor anerkendelsen kommer fra.

Ledelseorienteret betyder det, at man vil kunne skabe resiliens i et team ved at fokusere på at danne rette rammer omkring sociale og kollegiale begivenheder. At skabe kontinuitet i de medarbejdere, som arbejder godt sammen, og at være opmærksom på dysfunktionelle relationer i sit team. Dette vil også forbedre indsatens over tid. Jeg vil anbefale bogen: Practicing Positive Leadership og bogen: IRONMiND, som beskriver konkrete tiltag om positive netværk på arbejdspladsen. Du kan finde anmeldelse af dem på Ressourcepsykologi, her.

En anden faktor som bidrager til éns resiliens, er noget så basalt som et positivt tankemønster. Det er videnskabligt bevist, at individer som har en hovedsagelig positiv tankegang, også forekommer mere robuste. Dette er selvfølgelig også noget, som kan udvikles med samme tilgang, som beskrevet med iværksætteren tidligere i indlægget.

positive tanker, resiliens, resilienstræning

De positive tankemønstre kan optimeres igennem kulturen. Som leder kan man optimere sin kultur ved at italesætte små ting på arbejdspladsen anderledes. Små ting som anerkendelse af medarbejderne for deres arbejdsindsats, at italesætte succeer og almen sprogbrug i dagligdagen.

Der er f.eks. forskel på at kalde sine undergivne for medarbejdere eller kollegaer. Den ene er mere positiv end den anden. Ligeledes vil du kunne skabe et stærkt team ved at italesætte medarbejderne som eliten, og lægge en klar rekrutteringsstrategi, hvor du øger kompetenceniveauet. Dette skaber et elitært og inkluderende miljø for medarbejderen. De får følelsen af at være en del af noget større og positive tanker om egen – og teamets – ydeevne.

På den måde kan lederen påvirke medarbejderens resiliensudvikling igennem små tiltag. Bogen: Practicing Positive Leadership, som før nævnt, beskriver også, hvorledes dette kan foretages.

Éns resiliens kan endvidere udvikles ved at fokusere på:

  • Individets ressourcer
  • Opbygning af beskyttende faktorer
  • Skabelse eller ændre omgivelserne til noget sundere.

Der er mange måder at gøre det på, og du kan læse meget mere om dette på flere forskellige internetkilder. Det handler egentlig blot om at søge på Google.

teamwork, resiliens, resilienstræning

Praktiserede resilienstræningsprogrammer

Jeg lovede tidligere i indlægget at præsentere nogle eksempler på resilienstræningsprogrammer.

Comprehensive Soldier Fitness (CSF) program er en af de største og mest omfangsrige resiliensinterventioner, som har været udført. Afghanistan og Irak havde et efterslæb af mørketal i forbindelse med de amerikanske soldaters mentale helbred. Mange kom hjem fra krig og led af depression, stress, PTSD og værre endnu, selvmord.

I 2008 headhuntede US Army Chief of Staff General Casey derfor Martin Seligman, som var psykologiprofessor på Pennsylvania University. Formålet var at udvikle et resilienstræningsprogram, der kunne styrke soldaternes mentale styrke og nedsætte raten af mentale sygdomme ved tilbagevendelse fra krig.

Seligman opbyggede resilienstræningen i fire hovedelementer; Det første element bestod i at danne sig et overblik over soldaternes psykologiske form. Andet element var online træning. Det tredje element bestod i en introduktion af resilienstræning på alle Army leader development schools. Det sidste element var The US Army Master Resilience Training (MRT), som var et ti- dags program for ledere i US Army med henblik på at gøre dem i stand til at lære færdighederne videre til soldaterne.

MRT var rygraden i CSF. Der var fem dages forberedelse opdelt i fem moduler:

  • Modul 1 omhandlede blandt andet selvbevidsthed, mental agilitet og selvregulering.
  • Modul 2 handlede om, hvordan soldaterne kunne opbygge ”mental toughness”.
  • Modul 3 introducerede karakterstyrker (der kommer senere et indlæg på Ressourcepsykologi.dk om karakterstyrker), og hvorledes de kunne bruges.
  • Modul 4 omhandlede styrkelse af sociale forhold.
  • Modul 5 klarlagde individuelle resiliens udviklingsplaner.

Efter 15 måneders evaluering gennemførte Seligman en ny måling. Resultatet viste, at CSF programmet havde gjort signifikant forskel på soldaternes resiliens. Raten af PTSD ramte, depression og selvmord var faldet markant.

resilienstræning, resiliens

Eva Hertz, leder af Center for Mental Robusthed, har gennemført en tilsvarende intervention i Danmark med Den Danske Livgarde. Efter samme erkendelse af mørketal, som Genreal Casey havde gjort sig, indledte Hertz en intervention af 130 danske soldater, som skulle udsendes til Afghanistan.

Hertz indledte en fem-dags intervention forinden deres deployering, som indbefattede træning i kognitive evner, selvregulering, erkendelse af karakterstyrker og vejen til trivsel. Seks måneder efter hjemkomsten evaluerede Hertz med de samme resultater og konklusioner, som Seligman havde fundet i US Army. Særligt soldaternes fleksible tænkning, coping strategier og nedsatte symptomer på stress kom til udtryk som optimerede forhold i undersøgelsen.

Grundet den åbenlyse øgede psykiske påvirkning på soldater i krig, har disse træningsprogrammer vist tydelige resultater af blot få dages interventioner. Men resultaterne ses også i konsulentarbejde i erhvervslivet.

Christian Taftenberg Jensen udkom i 2020 med sin bog om det længe praktiserede resilienstræningsprogram: Ironmind. Christian Jensen har opdelt programmet i nogle emner:

  • Relationer, som omhandler støtte og omsorg fra familie og venner.
  • Positive følelser, som også kan komme fra relationer, og som skaber kærlighed og tillid.
  • Tænkning og problemløsning, som omhandler kommunikation, løsning af problemer og fremsættelse af realistiske planer.
  • Autenticitet, som handler om et positivt billede af sig selv.
  • Styrker, som handler om tillid til egne styrker og evner.

Dermed mange af de samme faktorer som Seligman brugte i CSF programmet. Ydermere har Christian Jensen været inspireret af psykologiprofessor på Aalborg Universitet Svend Brinkmann, som har pointeret vigtigheden af krop og natur i forhold til psykisk sundhed. Svend Brinkmann siger nemlig, at naturen og kroppen har en effekt på det kognitive domæne.

krop og natur, resiliens, resilienstræning

Kroppens fysiologiske tilstand påvirker éns mentale tilstand og omvendt. Der er flere videnskabelige beviser på, at dette har en effekt.

Eksempel: 
På en gastrokirurgisk afdeling på et hospital i Pennsylvania erkendte sygeplejerskerne, at der var forskel på patienterne, som var indlagt efter en operation i galdeblæren. Nogle af patienterne restituerede hurtigere og havde væsentlig færre komplikationer under deres indlæggelse end andre patienter. Det bemærkelsesværdige var, at disse to patientgrupper lå på samme gang. Derfor opsøgte sygeplejerskerne en psykolog til at undersøge fænomenet.

Det viste sig, at den eneste forskel på de to patientgrupper var, at dem på den ene side af gangen havde udsigt til naturområde, hvor dem på den anden side, havde udsigt til husfacader. Dem med udsigt til naturen blev udskrevet væsentligt hurtigere end dem med udsigt til husfacader. Dette blev konklusionen, da intet andet kunne forklare fænomenet. Det vidner nok netop om, at natur og den positive stimuli den giver til hjernen, har en effekt hos menneskets psykiske og fysiske form.

Hvad så?

Resilienstræning er altså noget, som fungerer. Man kan blive mere psykisk modstandsdygtig ved at træne det kognitive domæne. Denne viden kan benyttes som privat person, men bør også være i bevidstheden hos ledere.

Hvordan gennemfører du så resilient lederskab, som kan medføre resiliens i dit team? Der er selvfølgelig mange tilgange, men jeg vil præsentere et par fokus områder her:

Lederen bør tænke nogle tanker om en konkret resiliensstrategi. Jeg giver her tre eksempler på, hvad man kunne have med i sin strategi.

  • Skab håb – Tænk over, hvorledes du formulerer fremtiden for dine medarbejdere. En stor del af medarbejderens resiliens ligger nemlig i følelsen af at kunne overkomme fremtidige udfordringer som enkeltperson og som team. Derfor bør du tale om virksomhedens kommende udfordringer bevidst og med fokus på teamets styrker frem for dets svagheder. På den måde giver du håb til medarbejderen, hvilket kognitivt virker præstationsfremmende og styrker resiliensen. Som leder skal du altid tænke over, hvad du siger hvornår, og hvordan du siger det.
  • Kontrol og potentiale – I Det Danske Forsvar har vi implementeret Mission Command, hvilket er en ledelsesstil, hvor lederen handler ud fra hensigter. Det betyder, at hele temaet ikke er så afhængig af lederen i selve processen, da han blot skal definere en hensigt og nogle yderrammer. Han delegerer og sætter i gang samt foretager damage control. Herefter vil der være mere rum til selvstændig problemløsning hos medarbejderen. På denne måde kan du udfordre og sigte efter medarbejderens fulde potentiale, hvilket træner dennes fleksible tankegang, styrker beslutningskompetencer og øger dermed resiliensen over tid. Slip noget af kontrollen, selvom det kan være angstprovokerende.
  • Sociale netværk – Skab en forståelse for, hvordan de sociale netværk ser ud i dit team. Når medarbejderen arbejder sammen, med nogle de synes om, så vil de også have mere motivation, hvilket skaber flere positive tanker. Det er også vigtigt at være bevidst om den uformelle sociale kultur – Hvordan snakker medarbejderne til og om hinanden. Ret op på dette, hvis der foregår destruktive samtaler for teamet. På denne måde kan medarbejderens resiliens egentligt styrkes igennem en god og sund social kultur på arbejdspladsen.
ledelse, resiliens, resilienstræning

Mange praktiserer konsulentarbejde i denne forbindelse, men jeg vil anbefale at undersøge grundigt hvilken uddannelse og forudsætning, som konsulenterne har. Der er som sagt mange forskellige definitioner af resiliens, hvilket også gør, at der er mange forskellige tilgange til undervisning i emnet. Nogle er bedre end andre på området.

Afsluttende vil jeg, som tidligere nævnt, anbefale bogen: IRONMiND, som er skrevet af Christian Jensen. Han giver et godt overblik over fænomenet og nogle konkrete værktøjer, som man kan benytte som leder. Du kan finde boganmeldelsen på Ressourcepsykologi, her.

Jeg håber, at indlægget har inspireret og givet en forståelse for emnet. Du er velkommen til at kontakte mig med spørgsmål. Kontaktoplysningerne er nederst på siden.

Referencer og anerkendelse:

  • Cooper, C. L., Flint-Taylor, J. & Pearn, M. (2013). Building Resilience For Success: A ressource for managers and organizations. London, Palgrave Macmillan.
  • Garmezy, N. (1985). Stress-resistant children: The search for protective factors. In J. E. Stevenson (Ed.), Recent research in developmental psychopa- thology: Journal of Child Psychology and Psychiatry Book Supplement #4, (pp. 213–233). Oxford: Pergamon.
  • Goleman, D. (2011). Følelsernes intelligens: en banebrydende bog om den nyeste hjerneforskning. København, Borgen.
  • Hertz, E. (2016). Mental Robusthedstræning i Livgarden. Psyke & Logos 36(2), 219-237.
  • Jensen, C. T. (2020). Kom i mental form med Ironmind. København, Konsulentfirmaet Christian Jensen.
  • Knoop, H. H. & Lyhne, J. (2007). Positiv Psykologi – Positiv Pædagogik. København, Dansk Psykologisk Forlag.
  • Masten, A. S. (2014). Ordinary magic: resilience in development. New York, The Guilford Press. 115-173, 240-262.
  • Masten, A. S., Gewirtz, A. H. & Sapienza, J. K. (2013). Resilience in Development: The Importance of Early Childhood. University of Minnesota 1.
  • Mygind, M. & Andersen, F. Ø. (2018). Robusthed i praksis: Individuelt og kollektivt. Købenahvn, Forlaget Mindspace.
  • Schmidt, S. W. (2021) RAS – Resiliens i hverdagen. Masterprojekt på Aarhus Universitet.
  • Ungar, M. (2008). Research note: Resilience across Cultures. Oxford, British Journal of Social Work.
  • Wright, M. O. D., Masten, A. S. & Narayan, A. J. (2013). Resilience processes in development: Four waves of research on positive adaptation in the context of adversity. Handbook of resilience in children. Springer, 15-37.

 Skrevet af Søren administrator af Ressourcepsykologi.dk (Master of Positive Psychology)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *