Resiliens og High Performance

Resiliens og High Performance. Det er efterhånden velkendt, at high performance teams benytter mental træning som en del af deres profession. De fleste professionelle sportsfolk har Mental Coaches, som styrker sportsudøvernes resiliens og mentale helbred, da de skal kunne præstere under et abnormt pres. Thomas Christensen udvikler menneskeligt potentiale som human performance coach og er fysisk træner for både individuelle professionelle sportsfolk, og en professionel dansk fodboldklub.

Han har skrevet følgende artikel omhandlende trivsel, resiliens og high performance. Artiklen vil kunne inspirere, da de bagvedliggende psykologiske processor i mange tilfælde kan applikeres over på ledelse i erhvervslivet. Hvis du endnu ikke har stiftet bekendtskab med begrebet resiliens, kan du læse om det på Ressourcepsykologi.dk, her. God læselyst. – Søren, Administrator.

Af humanfysiolog og Master i Trivsels- og Ressourcepsykologi, Thomas Christensen. (Kontaktoplysninger nederst)

Psykisk pres

Jeg har i mange år arbejdet med human performance i den professionelle sportsverden og erfaret, at sportsfolk oplever et stort psykisk pres. De sportsfolk, som formår at bounce tilbage, er dem som præsterer sportsligt bedst, og dem der når længst i deres karriere, både ift. hvor mange år den enkeltes karriere varer, og hvor højt sportsligt niveau de når. Disse observationer vil i denne artikel blive uddybet med evidensbaseret psykologisk teori, ligesom den nyudviklede resiliensmodel til udvikling af resiliens hos sportsfolk vil blive præsenteret.

Livets- og karrierens uundgåelige modgang og udfordringer

”Bolden bliver sparket på tværs af banen. Jeg kigger op og løber imod den, sikker på at jeg vil nå den først. Jens har de samme tanker, han kommer tordnende som et tog uden skinner, brøler som en tyr med fråde om munden og har et vildt blik i øjnene. Jeg sparker til bolden først, men så rammer han mit ben med stor kraft. Den ene operation afløser den anden, genoptræningsperioderne er lange og seje, og pludselig har jeg hverken kontrakt eller klub. Jespers karriere ender brat og hans drøm brister, hvad skal der blive af ham”. (Jesper Kruse, 2014)

Jesper Kruses personlige historie om at overkomme karrierens udfordringer, som han fortæller så levende om i bogen Tacklingen fra 2014, fortæller historien om hvordan livet kan ændre sig på et splitsekund, og hvordan man kan miste sin autonomi, kompetence og samhørighed. Denne fortælling tager udgangspunkt i et high performance miljø, men oplevelsen af at livet kan byde på store udfordringer kan ske for os alle – i alle aspekter af livet.

Ingen kan gå igennem livet uden at opleve svære hændelser og modgang – det er en del af vores eksistensvilkår som mennesker. Dette gælder naturligvis også denne artikels fokuspersoner, som er professionelle sportsfolk. De kan ud over livets generelle modgang også opleve udfordringer som at få skader, ikke få forlænget deres kontrakt, blive udstillet i pressen eller blandt fans, ligesom de må forvente, at alle trænere har en holdning til deres præstationer.

Blot fordi man er professionel sportsudøver, har man ikke et teflonlag, der beskytter imod karrierens og livets modgang. Man er lige så disponeret som alle andre.

Inden for en kultur som i den professionelle sportsverden, handler det om, at skabe sportslige resultater under stor bevågenhed og stort pres, præcis som det også kendes fra erhvervslivet og lignende high performance kulturer. Det kan iflg. fodboldspillernes internationale fagforening FIFPRO, bl.a. afstedkomme symptomer på angst, stress og depression, hvilket er særdeles uhensigtsmæssigt når den videnskabelige litteratur på området viser, at vi præsterer bedst når vi trives.

Bad is stronger than good

Negative påvirkninger kan resultere i mistillid til egen mestringsevne og egne kompetencer, og dermed afstedkomme faldende resiliens, fordi dårlige påvirkninger iflg. socialpsykologen Baumeister er stærkere end gode påvirkninger. Det betyder, at man husker, oplever og påvirkes mere af negative oplevelser end positive. Denne ”bad is stronger than good” effekt er vi nødt til at forebygge i miljøer, der lever af high performance.

Den professionelle sportsverden er et hektisk miljø, som forskere inden for psykologi har beskæftiget sig med. Deres undersøgelser viser bland andet, at sportsudøvernes velværd og trivsel påvirker deres præstationer. Et studie med fodboldspillere fra den engelske Premier League viser, at sportsudøverne lever under et stort psykisk pres, som påvirker deres resiliens. Dette pres kommer fra både omverdenen, og fra det der reelt sker på fodboldbanen.

De faktorer, som påvirker atleter i sportsverdenen er mange, og kan stamme fra en bred vifte af kilder. Blandt andet påpeger forskere, at udfordringer og påvirkninger, der influerer på den enkelte spillers psykologiske resiliens, både kan være iboende, ledelsesmæssige, miljømæssige og præstationsmæssige påvirkninger. Det vil sige, at påvirkninger i praksis kan komme fra både omverdenen og spilleren selv.

Der nævnes bl.a. egne forventninger og manglende fokus, ingen eller aggressiv støtte fra trænere, pres og urealistiske forventninger fra omverdenen, samt egne og modstanderes præstationer, der kan påvirke den enkelte udøvers præstation. Derudover kan følgende påvirkninger iflg. American Psychologial Association udfordre spillerens resiliens igennem livet: traumer, udfordringer i familien, helbredsmæssige udfordringer og økonomiske udfordringer.

What doesn`t kill you makes you stronger

”What doesn`t kill you makes you stronger”, eller “modgang gør stærk” er overbevisninger, der er almindeligt accepterede og desværre florerer uden rod i virkeligheden. Tværtimod viser forskning, at nogle psykologiske færdigheder kan være med til at opbygge og styrke resiliens, bl.a.:

• Positive følelser.
• Positive støttende sociale relationer.
• Positiv kommunikation.
• Selvregulering.
• Brug af styrker.  
• Oplevelse af at have evner til at mestre og overkomme udfordringer.

Altså det stik modsatte af, at modgang skulle gøre stærk. Tilsammen udgør disse opbyggende teorier og færdigheder en metamodel for opbygning af resiliens, som er sammensat af evidensbaserede teorier, og brugt i denne artikels resiliensmodel (resilienspyramiden af Thomas Christensen). Modellen er et redskab til at fremme trivsel og resiliens hos professionelle sportsudøvere og dermed fremme præstationer.

Resiliens inden for high performance kulturer

Forskere har undersøgt, hvad der definerer og karakteriserer resiliens i high performance miljøer som elitesport. De fandt frem til, at resiliens i sportsverdenen kan defineres som; ”den dynamiske evne til, succesfuldt at forholde sig til signifikante ændringer og påvirkninger der stammer fra en bred vifte af interaktioner med omverdenen, samt forberede sig på, tilpasse sig og lære af signifikante ændringer og påvirkninger”.

De karakteristika man fandt frem til ift. at understøtte resiliens i sådan en kultur var åbenhed, fleksibilitet, gensidig forpligtelse og gode støttende sociale relationer. Forskerne fastslår ligeledes, at det er essentielt for præstationerne i høj-præstationsmiljøer at have fokus på at udvikle både en kultur, der fremmer trivsel, samtidig med at den enkelte spillers resiliens udvikles. Resiliens er en nødvendighed for vedvarende sportslig succes og et vigtigt træningsparameter, som kan trænes ved hjælp af bl.a. positive støttende sociale relationer, oplevelse af autonomi samt oplevet mestringsevne.

Udvikling af resiliensmodel

For at honorere de krav, der er til udvikling af resiliens, konstruerede jeg en evidensbaseret resiliensmodel baseret på velfunderet psykologiske teorier. Modellen består af karakterstyrker, der kan være med til at udvikle vores følelse af autonomi, self-efficacy, der er teorien om, hvordan vi kan udvikle vores mestringsevner samt positive sociale relationer, der kan influere på vores oplevelse af samhørighed.

Disse tre teorier og begreber bruges til både at udvikle resiliens, og til at understøtte Self Determination Theory (SDT) eller på dansk, selvbestemmelsesteorien, som er en teori der er funderet i anerkendte psykologiske behov og motivation. Netop disse valgte psykologiske teorier har evidens for at understøtte de videnskabeligt understøttede behov som Fasey et al. (2021), Bransen et al. (2019), Arnold & Fletcher (2012) og Hanton et al. (2005) har påvist ift. resiliens i elitesport.

Resiliensmodellen er bygget op som følger:

1. Modellens teoretisk bredspektrede bund er funderet i evidensbaserede resiliensskabende teorier, der alle har en særegen optik og indgangsvinkel til udvikling af resiliens. Disse teorier udvikler autonomi (karakterstyrker), mestringskompetencer (self efficacy) og samhørighed (positive sociale relationer).
2. Mellemlaget, som er det kanaliserende lag i pyramiden, består af de tre SDT behov autonomi, kompetence og samhørighed. SDT anvendes både som kanaliserende mellemlag mellem teori og resiliensbegrebet, samt til fremme af den indre motivation også kaldet intrinsisk motivation.
3. Toppen af pyramiden består af begrebet resiliens. En øget resiliens kan omvendt i en dynamisk proces afstedkomme udvikling og brug af autonomi, kompetencer og samhørighed.
4. De lodrette pile illustrerer, at teorier og begreber går begge veje i modellen.
5. De cirkulære pile illustrerer en fortløbende dynamisk proces.

Modellens fundament understøtter både resiliens og trivsel og er sportsspecifikt teoretisk funderet.

1. Karakterstyrker anvendes i modellen. De skaber bevidsthed over egne styrker og kan afstedkomme en oplevelse af autonomi hos professionelle sportsfolk.
2. Self-efficacy anvendes i modellen som en sportsspecifik oplevelse af at have evnerne til at kunne mestre og overkomme udfordringer og pres. Dette understøtter følelsen af at være kompetent.
3. Positive sociale relationer anvendes til at skabe samhørighed. Ligesom positive sociale relationer understøtter evnen til at anvende konstruktive mestringsstrategier, skaber den også resiliens.

Fundamentet i resilienspyramiden understøtter trivsel og behovene for, 1) autonomi, 2) kompetence og 3) samhørighed. Forskere skelner mellem intrinsisk (indefra) og ekstrinsisk (udefra) motivation. Tesen er, at intrinsisk motivation er stærkere end ekstrinsisk motivation. Når vi er drevet af en intrinsisk motivation, gør vi noget for vores egen fornøjelses skyld. Derved fremmes både resiliens, og udvikling af intrinsisk motivation.

Modellens effekt

Resilienspyramiden bliver brugt med gode resultater, og effekten indikerer, at en holistisk tilgang med fokus på autonomi, karakterstyrker, kompetencer, self-efficacy, samhørighed og positive sociale relationer virker fremmende på elitesportsudøveres resiliens. Dette grundlag bliver også brugt som præstationsfremmende på det engelske rugbylandshold, som i 2003 vandt Verdensmesterskaberne.

I mit arbejde har modellens effekt vist, at teoriernes anvendelse sammen med kontinuerlig målrettet fokuseret resilienstræning kan udvikle sportsfolk mentalt og sportsligt. Modellen afstedkommer en øget evne til at imødegå de udfordringer sportsfolk møder i deres karriere og private liv samt styrker præstationsevnen.

Perspektivering

Resiliens er som beskrevet et begreb, som betegner den proces, hvori vi på trods af modgang formår at bounce tilbage. Ifølge psykologisk teori har alle individer tre ligeværdige psykologiske behov, der skal opfyldes for at tilgodese trivsel. Ifølge Ryan & Deci (ophavsmænd på Self-Determination-Theory) at føle os autonome, kompetente og opleve samhørighed. Disse tre behov kan forsvinde, når en sportsudøver oplever at blive skadet eller på anden måde oplever modgang i karrieren og livet.

1. Autonomi kan forsvinde, fordi udøverens autonomi hidtil har været oplevelsen af at være professionel sportsudøver.
2. Kompetence kan forsvinde, fordi udøveren ikke længere kan udøve kompetencer på sit felt.
3. Samhørighed kan forsvinde, fordi udøveren ikke længere er en del af holdet og fællesskabet.

I sådanne situationer vil sportsfolk, der har udviklet deres resiliens igennem denne artikels resiliensmodel og dennes grundteorier og begreber opleve, at modellen også vil kunne bruges i andre aspekter af livet. Herunder til at fremme hhv. autonomi og individets måde at tænke, handle og mestre modgang på. Positive sociale relationer vil ligeledes kunne imødekomme udfordringer og fremme samhørighed med andre.

1. Karakterstyrker kan anvendes til at udvikle autonomi, der ikke udelukkende er bundet op på en kontekstuel identitet som elitesportsudøver.
2. Self-efficacy kan anvendes til at udvikle mestring i de udfordringer livet byder på efter sportskarrieren.
3. Positive sociale relationer vil kunne fremme samhørighed uden for sportsverdenen.
4. Self-Determination-Theory vil kunne udvikle intrinsisk motivation.

Perspektivering til privatliv, erhvervsliv og ledelse

Som privatperson kan vi ikke gå igennem livet uden at møde udfordringer og kriser, det er et eksistensvilkår som menneske. Den nedslående oplysning er, at der ikke findes hverken test eller quickfix, der kan tjekke eller booste den mentale resiliens. Til gengæld er den gode oplysning, at man kan lære at mestre livets modgang, så vi ikke går i stykker når vi møder den. Denne mestring kan vi som private mennesker udvikle og oparbejde igennem bl.a. denne artikels teorier og resiliensmodel.

Som leder indenfor erhvervslivet kan man i forsøget på at skabe kortsigtede resultater bruge mere eller mindre tvivlsomme quickfixes. Disse er dog sjældent forbundet med langvarig succes. Hvis lederen ønsker at skabe langsigtede holdbare resultater, bør der være fokus på medarbejderen, præcis som der i sportens verden er fokus fra klub og trænere på den enkelte udøver.

God ledelse i både erhvervsliv og den professionelle sportsverden kræver, at der kan skabes resultater samtidig med, at der udvikles et miljø, hvor der igennem en fortløbende transparent proces udvikles medarbejdere, der trives og kan skabe resultater – præcis som vi ser det fra den professionelle sportsverden. Dette kræver, at lederen forstår menneskers psykologiske behov og kender de psykologiske teorier, som kan understøtte et miljø, der igennem trivsel, glæde og respektfuld brug af resiliensbegrebet skaber resultater og indfrier medarbejderes potentiale.

Referencer og anerkendelse:

• American Psychological Association. (2014). The road to resilience. American Psychological Association.
• Arnold, R., Fletcher, D. (2012). A research synthesis ant taxonomic classification of the organizational stressors encountered by sport performers. Journal of sport and exercise psychology, vol. 34, issue 3 (pp. 397 – 429).
• Bandura, A. (2012). Self-efficacy. Kognition & Pædagogik, 22 årg. Nr. 83 (pp. 16 – 35). Oversat fra: Self-efficacy. I: V. S. Ramachandran (red.). Encylopedia of human behavior, vol 4. (pp. 71 – 81). New York Academic Press.
• Bandura, A. (1995). Self-efficacy in changing societies. New York, Cambridge University Press. (pp. 1-46 & 184-195).
• Baumeister, R. F., Bratslavsky, E., Finkenauer, C., Vohs, K. D. (2001). Bad is stronger than good. Review of General Psychology, 2001, Vol. 5. No. 4, (pp. 323 – 370).
• Bransen, L., Robberechts, P., Haaren, J. V., Davis, J. (2019). Choke or shine? Quantifying soccer players abilities to perform under mental pressure. SciSports. The Netherlands ‒ KU Leuven, Belgium.
• Cetinkalp, Z. K., Turksoy, A. (2011). Goal orientation and self-efficacy as predictors of male adolescent soccerplayers` motivation to participate. Social behavior and personality, 2011, 39(7) (pp. 925 – 934).
• Fasey, K. J., Sarkar, M., Wagstaff, C. R. D., Johnston, J. (2021). Defining and characterizing organizational resilience in elite sport. Psychology of Sport and Exercise. Volume 52. January 2021.
• Folkman, S., Lazarus, R. S. (1982). Stress, Appraisal and Coping. New York. Springer Publishing Company, Inc.
• Hanton, S., Fletcher, D., Coughlan, G (2005). Stress in elite performers: A comparative study of competitive and organizational stressors. School of Sport, Physical Education and Recreation, University of Wales Institute, Cardiff, UK. Journal of Sports Sciences, October 2005, 23(10). (pp. 1129 – 1141).
• Holt, N. L., Baker, J. S. (2004). Toward a Grounded Theory of the Psychosocial Competencies and Enviromental Conditions Associated with Soccer Succes. Journal of Applied Sport Psychology. Volume 12, 2004 – issue 3. (pp. 199 – 219).
• Kruse, J. (2014). Tacklingen. København. Forlaget Linje H. 1. udgave, 2. oplag, 2014.
• Linley, A. (2008). Strengthspotting. Average to A+: Realising Strengths in Yourself and Others. CAPP Press. Coventry England.
• Mellalieu, S. D., Niel, R., Hanton, S., Fletcher, D. (2009). Competition stress in sport performers: Stressors experienced in the competition enviroment. Journal of Sports Sciences. Volume 27, 2009 – issue 7. (pp. 729 – 744).
• Morgan, P. B. C., Fletcher, D., Sarkar, M. (2015). Understanding team resilience in the world`s best athletes: A case study of a rugby union World cup winning team. Psychology of Sport and Exercise. Volume 16, no. 1. CJanuary 2015, (pp. 91 – 100).
• Niemic, R. M. (2017). Character Strengths Interventions. A field guide for practitioners. Hogrefe Puplishing, Boston.
• Peterson, C., Seligman, M. P. (2004). Character strengths and virtues. A handbook and classification. Oxford University Press.
• Ravn, I. (2021). Selvbestemmelsesteorien. Motivation, Psykologiske behov og Sociale kontekster. København. Hans Reitzels Forlag.
• Wagstaff, C. R. D., Sarkar, M., Davidson, C. L., Fletcher, D. (2017). Resilience in sport: A critical review of psychological processes, sociocultural influences, and organizational dynamics. The organizational psychology of sport: key issues and practical applications (pp. 120 – 149).
• White, R. L., Bennie, A. (2015). Resilience in youth sport: A qualitative investigation of gymnastics coach and athlete perception, International Journal of Sport Science & Coaching.

Skrevet af Thomas Christensen. Human Performance Coach. Humanfysiolog og Master i Trivsels- og Ressourcepsykologi. Indehaver af TCperformance. LinkedIn adresse.

• LinkedIn