Tag svære beslutninger med Fear Setting

Det sikre valg er ikke altid det rigtige valg. Man vil være tilbøjelig til at forblive i det kendte og vante, da stabilitet er et vigtigt element for éns psykologiske velbefindende. Forandringer kan komme med bekymringer, da man bevæger sig ud i det ukendte. Tag svære beslutninger med Fear Setting.

Fear setting handler om at fokusere på de ting, som holder dig tilbage fra beslutninger. Altså de bekymringer som man eventuelt sidder med, før en stor beslutning skal tages. Hvad kan gå galt? Hvad gør jeg, hvis det går galt? Er det nu det rigtige valg?

Arbejdsrelateret kunne dette handle om jobskifte. Valget om at skifte job kan virke som en stor beslutning, da man netop bevæger sig fra noget kendt til noget ukendt. Man vil ofte selv indbyde tvivl, om græsset egentligt er grønnere på den anden side. 

Man bør gøre op med sig selv, om ens nuværende beskæftigelse er et job, en karriere eller et kald i livet. Disse tre ting kan være forenelige, men også være forskellige. Hvis man blot har et job, så vil man gå på arbejde for at få det overstået og kun beskæftige sig med erhvervet for at tjene penge. Der findes altså ingen fremgang eller dybere meningsskabelse. Det er der ikke noget galt i, da alle mennesker har forskellige prioriteringer og perspektiver. Man trives måske i et job, da det efterlader mere fleksibilitet og tid til familien.

Problemet kan opstå, idet man forbliver i et job, trods man har ønske om karriere eller kald, da det er stabilt og forbundet med sikkerhed. At være passiv er altså også et valg med konsekvenser. I psykologi beskæftiger man sig med det begreb, som hedder Eudaimonisme. Det defineres som drivet mod ens potentiale og formål i livet. Det er altså her, hvor mennesker blomstrer, er højt motiverede og lykkelige. Man kan sagtens trives og være glad for éns nuværende job, men der er forskel på blot at trives og så at være lykkelig.

Dette synspunkt kan også relatere sig til private personers tilværelse, hvor man måske begynder at tvivle på, om éns partner er den rigtige, eller om man skal sige op på arbejdet. Det kan være besværligt at opveje de eventuelle konsekvenser med de positive muligheder, som et valg kan skabe.

Det eneste du skal bruge er et skriveredskab, papir, et friskt hoved og ca. en times tid. Refleksionen er opdelt i 8 steps:

TIM FERRISS’ EXERCISE

Step 1: Klarlæg hvilket valg, som du er bange for at tage og vil behandle i refleksionsværktøjet. Lav derefter tre stykker papir som ser ud som anvist herunder. Skriv A, B og C i hjørnet af dem:

TAG PAPIR A

Step 2: I feltet ”Definer”, skriver man hvad der kan gå galt ved at tage beslutningen om livsændring/valget. Opgør alle konsekvenserne, som du kan komme i tanke om. Hvad er det der holder dig tilbage? Hvad er det du ser af risici? Se eksemplet herunder:

Step 3: I feltet ”Forhindre”, skriver man, hvad man præventivt kan gøre for at minimere, at konsekvenserne bliver en realitet. Der medtages både store, som små aktioner, som minimere risikoen. Dette har til formål at skabe bevidsthed om, hvad man egentligt kan gøre af tiltag, således beslutningens eventuelle konsekvenser ikke er så betydningsfulde. Se eksempel herunder:

Step 4: I feltet ”Reparere”, skriver man de tiltag, man kan foretage sig, hvis konsekvensen sker. Hvad kan man da gøre for at reparere skaden. På denne måde ved du på forhånd, hvad du skal foretage dig af aktioner, såfremt det bliver nødvendigt. Se eksempel herunder:

Step 5: Nu skal konsekvenserne vurderes med point i forhold til, i hvilken grad worst-case vil påvirke éns liv. 1 = minimal betydning og 10 = Stor betydning. Her skal du selv definere, hvor farlige du ser konsekvenserne være. Se eksempel herunder:

TAG PAPIR B

Step 6: Skriv nu alle de positive effekter, som valget kan have på ens liv. Hvad vil det betyde for dig. Hvad vil valget give dig af positive ting. Se eksempel herunder:

Step 7: Alle de positive effekter vurderes med point i forhold til, hvilken grad best-case vil påvirke éns liv. 1 = minimal betydning og 10 = stor betydning. Vi skal altså tillægge værdi til de positive ting, som vi har skrevet ned. Se eksempel herunder:

TAG PAPIR C

Step 8: Skriv inden for hver tidsperiode, hvad konsekvensen er ved ikke at foretage sig noget og blive i status quo. At være passiv kan indledningsvist virke sikkert, men på den lange bane, kan det have negative konsekvenser. Tag eventuelt højde for emotionelle, finansielle og fysiske konsekvenser i hver kolonne. Se eksempel herunder:

Nu er du færdig med refleksionen. Hvis du har været igennem alle punkterne, vil du sidde tilbage med tre stykker papir. Nu kan du sammenligne det, du har skrevet på papirerne, hvilket vil give dig et overblik over, om du burde tage valget eller ej. Ud fra dette kan du træffe en værdibaseret beslutning kvalificeret af dig selv. Tag svære beslutninger med Fear Setting

Hvis du har lyst til at høre mere om Tim Ferriss’ arbejde og om fear setting, kan du se hans TED talk og læse om hans andre projekter på hans blog:

Fear-Setting: The Most Valuable Exercise I Do Every Month

Referencer og anerkendelse:

• Mygind, M. & Andersen, F. Ø. (2018). Robusthed i praksis: Individuelt og kollektivt. Købenahvn, Forlaget Mindspace. 
• Tim Ferriss’ blog

Skrevet af Søren administrator af Ressourcepsykologi.dk (Master of Positive Psychology)